Vedligehold din MTB – for sikkerhedens skyld!
Sikkerhed er en topprioritet, når du skal ud og rulle på din mountainbike. En måde at bevare sikkerheden ved din mountainbike er naturligvis vedligeholdelse.
Efter en tur i skoven skal du sætte 10-20 minutter af til at gøre din mountainbike ren igen.
Det er vigtigt at være omhyggelig med rengøringen, hvis du vil holde din cykel køreklar i mange år, men du skal ikke være for hårdhændet.
Brug f.eks. aldrig en højtryksrenser til at fjerne snavset – det er skidt for bl.a. lejer.
SÅDAN VASKER DU CYKLEN
- 1. Skyl cyklen
- Skyl cyklen fri for mudder – vær forsigtig omkring kæde og bremser.
- Det er vigtigt, at vandstrålen ikke er for kraftig, da vandet så vil kunne trænge ind i cyklens indre dele og skylle vigtigt fedt ud af kuglelejerne.
- Tag de sidste hårdføre mudderrester med en blød børste – brug den også til at rense gearet.
- 2. Tjek forgaflen
- Forgaflens bevægelige dele skal tørres af, og snavs skal fjernes, så det ikke trænger ind i de bevægelige dele.
- 3. Tør cyklen
- Tør cyklen med nogle gamle klude eller håndklæder.
- 4. Smør kæden
- Giv kæden en smule kædeolie, kør kæden godt rundt, og tør evt. overskydende olie af.
Her er en video med gode tips til at vedligeholde din cykel:
dgi.dk har produceret en række lækre videoer, hvor du får flere MTB-tips.