Cykelforsikring – hvordan er DIN cykel dækket?
Passer du godt på din cykel? ja, selvfølgelig gør du det, men hvad sker den hvis den bliver stjålet?
Rigtig mange glemmer at følge op på deres forsikringer når de køber ny cykel.
Retten til erstatning for cykeltyverier er betinget af:
-
- At cyklens stelnummer kan oplyses,
-
- At cyklen var aflåst med en lås, der er godkendt af Dansk Varefakta Nævn og
- At låsebevis haves.
Din cykel er forsikret gennem din indboforsikring. De fleste forsikringsselskaber har et maksimum beløb de udbetaler i tilfælde af cykeltyveri. Men da mange mountainbikere har forholdsvis dyre cykler, er det sjældent nok med en standard forsikring, hvis du vil have dækket hele cyklens værdi i tilfælde af tyveri.
Generelt dækker indboforsikringen cykler ved brand og tyveri. Den dækker ikke færdselsskade på selve cyklen, dvs. man får ikke erstatning for kaskoskader, f.eks. sket ved styrt, sammenstød m.v.
For at cykler er dækket, skal cyklen være forsynet med et fastmonteret dansk stelnummer, cyklen skal være aflåst med en lås, der er godkendt af Dansk Varefakta Nævn (DVN), have et låsebevis, tyveriet skal være anmeldt til politiet samt skal der foreligge en kvittering på køb af cyklen (dokumentation for hvornår cyklen er købt og til hvilken pris).
Spørg dit forsikringsselskab hvor meget de dækker, og om det er muligt at tilkøbe ekstra forsikring, og hvilke krav de stiller i forhold til tyveri.
Men generelt er det vigtigt med et godkendt dansk stelnummer, et låsebevis fra en godkendt cykellås, og allerhelst at din cykel er forsvarligt låst inde i en garage eller kælder.